Velkommen


Tangsø Sundhedscenter har et kvalificeret personale og gode træningsfaciliteter til at give den enkelte borger en målrettet og god træning.

I Sundhedscentret er der veludstyrede faciliteter: motionscenter, fitnessrum, varmtvandsbassin og klinikker, så vi kan lave træning for de borgere, der har brug for genoptræning og vederlags fysioterapi. Vore fire fysioterapeuter har speciale indenfor hver deres område, og de kan derfor lave et træningsprogram målrettet den enkelte borgers behov.

Tangsø Sundhedscenter har indgået kontrakt med Lemvig Kommune om at udføre vederlagsfri fysioterapi og genoptræning. Hvis man har en kronisk sygdom, som hører under den vederlagsfrie ordning, tilbyder fysioterapeuterne træning på land og i vand samt fysioterapeutisk behandling.

Lemvig Kommune har godkendt Tangsø Sundhedscenter til genoptræning. Har man efter endt behandling på et af landets sygehuse fået en genoptræninsplan, kan genoptræningen foregå i Sundhedscentret. Der tilbydes individuel træning, der blandt andet kan foregå i det 32° varme svømmebassin og i vores veludstyrede motionscenter.

I vores motionscenter kan borgerne selv planlægge træningen, men ønsker man en mere målrettet træning, sammensætter vi gerne et træningsprogram efter den enkeltes behov. Udover en god og målrettet fysisk træning, sikrer vi også, at træningen er sjov og motiverende.
Nyhedsbrev
Få først besked om tilbud, arrangementer og nyheder - HELT gratis!